Tidehverv, 1941, s. 36.

Ny Bog af Red. Harald Nielsen
Redaktør Harald Nielsen har udgivet en Bog: "Uden Traad - og med!" (Aschehaug, Dansk Forlag), indeholdende 8 Radioforedrag og "lidt Selvbiografi", den sidste med et skarpt Angreb paa den danske Presse. Det vil nu blive interessant at se, om denne ogsaa denne Gang vil følge sin sædvanlige Taktik overfor Harald Nielsens Bøger: at tie den ihjel, eller man for en Gangs Skyld vil vise sig i Besiddelse af det Minimum af Overlegenhed, der skal til for at anmelde en Bog, der bl. a. angriber en selv. "Tidehverv" kan selvfølgelig godt være tjent med at være ene om Omtale og Anmeldelse, men vil dog foretrække, at man ikke atter giver sig selv et saadant "testimonium paupertatis".

Svensk Forsigtighed
I en Omtale i "Præsteforeningens Blad" ved Pastor Sparring-Petersen af en nordisk Konference i Sigtuna om "Tidens Krav til Forkyndelse og Sjælesorg" læser vi, at man fra svensk Side "for saa vidt - kunde ønske sig en noget lignende kristelig og folkelig Opvækkelse", som har fundet Sted i Danmark efter 9. April. - Skulde Pastor Sparring-Petersens Indtryk af de svenske Ønsker være rigtig, kan man kun reagere som Mr. Pickwick, der "ligefrem misundte sine Venner deres Nøjsomhed" - m. H. t. Morsomheder, i dette Tilfælde: m. H. t. "kristelig og folkelig Opvækkelse". Men maaske er Beretningen om denne Vækkelse vokset paa Farten over Sundet. Det er før set. Vi mener derfor, at den Forsigtighed, der giver sig Udtryk i Ordene "for saa vidt", er overflødig; Svenskerne kan rolig ønske sig den kristelige Opvækkelse, vi har haft siden 9. April, uden at der vil ske større Skade.

Hvad selve Spørgsmaalet om "Tidens Krav" angaar, kan vi ganske slutte os til Biskop Øllgaard: "Hvis jeg er i Livsfare, vil det være Pjat at komme og tale til mig om Tidens Krav. Men hvis jeg sidder sikkert og veltilfreds i min Stue og tænker paa alt det, der sker, saa kommer Reflektionerne om Tidens Krav, medens man nyder Aftencigaren, - og saa er det Alvor! Men en Alvor af den Slags, vi snarest maa se at komme ud af, for den er Tegn paa, at vi, skønt hørende, ikke har hørt, og, skønt seende, ikke har set og forstaaet, hvad der sker."

T. S.