Eversharp, Tidehverv, 1937, s.16.

Ved Tage Schack.

Hvorledes Frygten kom til Junglen.
For Redaktøren af denne Rubrik er Situationen ved at blive uholdbar. Han har prøvet at holde sig den Regel for Øje: altid kun at jage Storvildt. Og selvom han, naar Jagten gik ind, sommetider kan være faldet for Fristelsen til at henvende Opmærksomheden paa lettere og magrere Bytte, hvis Junglens store Dyr ikke var til at faa Øje paa: han har dog altid vidst, hvem det var værd at jage og hvem ikke. Men naar Storvildtet uddør, hvad skal saa en Jæger med Agtelse for sig selv gøre? Naar kun Planteæderne bliver tilbage i Junglen, og de store Rovdyr (som ganske vist yndede at camouflere sig som Planteædere) gaar til andre Jagtdistrikter eller pensioneres og saaledes bliver fredede: hvad er der saa tilbage at jage andet end nogle smaa uskyldige Rovdyr, der næppe nogensinde vokser sig større?

Den Tid kan komme, da man vil forstaa Ordet, at siden den Dag, da den første af Tigre havde glemt, at han var Junglens Herre og Dommer, da "var der ingen Lov i Junglen - kun taabelig Tale og meningsløse Ord". Ganske vist havde Junglens store Dyr ædt Græs. Ganske vist optog de ikke mere Kampen, fordi de var bange for at deres Time var kommet, og de skulde springe for kort. Men Storvildt var de dog, eller havde de dog været. Og lidt Lov var der tilbage i Junglen. - Men hvad nu? naar Hovdyr og Sjakaler skal slaas om Byttet, eller man tvinges til alt for ofte at mindes Bandarfolkets Sang ved at høre den nyeste Bevægelses Løfter om at redde Verden og Kirken: "Vi er store. Vi er frie. Vi er vidunderlige. Vi er det vidunderligste Folk i hele Junglen. Det siger vi allesammen, og derfor maa det være sandt. Hvad Bandarfolket mener nu, vil hele Junglen senere mene." Altfor ofte husker man de Ord, "Isbjørnen" slog op paa Døren til sin Præstegaard, inden han forlod den: "I har de Tyranner, som I fortjener."

Hovdyr og Sjakaler jager man ikke; og Bandarfolket lægger man end ikke Mærke til. Arbejdsløsheden truer. Men den truer ikke blot "Everharp"s Redaktør, men mange andre, som vil opdage. at Ord intet betyder i den lovløse Jungle.

Men Frygten kom tilsidst til Junglen. Det gik saaledes til: "Den første af eders Herrer, Tigeren, har bragt Døden ind i Junglen, og den anden, den graa Abe, Skændselen. Nu er det paa Tide, at der kommer en Lov, og det en Lov, som I ikke kan bryde. Nu skal I lære Frygten at kende, og naar I har fundet ham, skal I vide, at han er eders Herre, og saa skal det Øvrige følge efter." (Efter Kipling).

T. S.