Af Gustav Brøndsted. Tidehverv, 1931, s.70-71.

Hvorledes er Deres Godkendelse af Dr. Kapers Lærebog at opfatte?

For ikke ved alt for stor Knaphed i Formen at gøre Spørgsmaalet uklart og maaske føre et kommende Svar ind paa et Sidespor, vil jeg motivere det noget.

Dr. Kapers Bog forudsætter jeg bekendt for Læserne; "Udkastet" har jo nu passeret den regulære Vej gennem Landemoderne til Ministeriet og er blevet autoriseret til Skolebrug 19. Febr. dette Aar.

Det er ikke Godkendelsen "som saadan", mit Spørgsmaal til Biskop Ammundsen drejer sig om, ikke den biskoppelige "Passerseddel", jeg sigter til eller kræver nogen til Regnskab for. Det maatte være Udslag af en temmelig kraftig spændt kirkelig Ansvars- og dermed Magtfølelse, om man til Anvendelse i Folkekirke eller Folkeskole kun vilde lade det passere igennem, som man selv helt kunde anerkende.

Dr. Kapers Katekismus (jeg sigter ikke til denne Bogs "pædagogiske Egenart" som i Virkeligheden, trods baade Kaper og Ammundsen, er det mindst væsentlige ved den), Dr. Kapers Lære er en Kendsgerning her i Landet. Gennem adskillige Aar, i mangfoldige Afskygninger er den blevet talt til danske Skolebørn, ofte langt "tyndere", maaske ikke saa ofte mere oprigtigt; det er Religionen, som Staten kan anerkende den, og som Folket tænker den, det er Religionsundervisningen som Forældrene venter den - og betaler for den. Det er "evangelisk-luthersk" i den Betydning, vi Danske med god Samvittighed kan kalde vor. Som jo ogsaa Dr. Kaper gør det. (Forordet til 2. Udg.).

Om de paagældende Myndigheder derfor havde ladet Kapers Udkast passere uantastet igennem til Autorisering i den Form, Forf. nu ønskede og evnede at give den, selv eller ved privat Hjælp - det var en rimelig Ting.

Eller om man omvendt under personligt Ansvar, af formelle eller af kristelige Grunde, sagde Nej, tog en eventuel Kamp op, fremskaffede en anden Kathekismus, o. s. v., ogsaa dette var enkelt og ligetil, og denne Forbindelse ikke værd at spilde mange Ord paa.

Men nu ligger Sagen anderledes.

Dr. Kapers Forord (Jul 1930) til den nu i Marts udkomne 4. Udgave (1. autoriserede) af Lærebogen slutter saaledes:

"De danske Landemoder har nu kritisk gennemgaa Bogen. Jeg har med Tak kunnet følge mangt et godt Raad. Ud fra en levende Indføling i mit Arbejdes Plan og Egenart har navnlig Biskop, Dr. V. Ammundsen i Haderslev givet mig en Række betydningsfulde Tilføjelser paa de Omraader, hvor Lægmanden lettest kommer tilkort. Det har været let for mig at følge denne venlige Kritik."

Allerede Dagen efter Autoriseringen indeholdt "Kr. Dagbl." (20/2) et Interview med Dr. Kaper; det omtaler ligeledes Landemodernes forsk. Forslag, "som jeg har taget under Overvejelse og indarbejdet i Bogen. Fra Biskop Ammundsen i Haderslev fik jeg saaledes efter 3. Udgave et Tilbud om en Gennemgang af Bogen, og dette Tilbud modtog jeg med stor Glæde, og nu kan jeg kun sige, at jeg har været glad for at samarbejde med Biskoppen og Haderslev Landemode. Ogsaa Biskop Ostenfeld og Biskop Fonnesbech-Wulff har mødt mig med stor Venlighed, ja jeg har fra alle Biskopperne og Landemoderne mødt en elskværdig og hjælpsom Forstaaelse. Bogens oprindelige Karakter er der ikke ændret noget ved. Idéen blev taget op og gennemarbejdet af Landemoderne, og Forandringer er der selvfølgelig mange af. Navnlig med Hensyn til Sakramenterne - de var lidt svære for mig, har jeg kunnet mærke."

Altsaa: I Stedet for at tage den ved Kapers "Udkast" følgerigtigt tilspidsede Situation op; i Stedet for at svare Ja og indrømme Befolkningens Ret til (ogsaa) at have sin egen Religion i sin egen Skole, eller Nej ud fra Kirkens og Skolens fælles Overskrift evangelisk-luthersk, - saa har der under Landemodernes reglementerede Arbejde med Gennemsyn af Lærebogsforslaget af sig selv aabnet sig en Udvej, der faktisk er blevet en Forening af Nej og Ja, baade formelt og reelt, saaledes som Forskellen mellem Udgaven før og Udgaven efter Samarbejdet viser - om man da kan se, og vil se. Den Forening af Nej og Ja, som overhovedet var det værste, der kunde komme ud af den foreliggende Situation.

For Dr. Kaper staar Tilføjelserne o. s. v. væsentlig som venlige Forbedringsforslag fra sagkyndig Side paa fagligt vanskelige Steder. For mig har Ændringerne - de smaa Overstregninger saavel som de større Tilføjelser - et ganske andet Præg: Hvor den noble borgerlige Idealisme, der er Sjælen i den kaperske Religiøsitet, med en forstaaelig Tilbageholdenhed væsentlig standser op inden "Korsets Ord", hvorved alt i hans Lærebog, baade Budene, det gode, Synd, Bøn, Jesu Personlighed, Tro, det evige Liv, alt faar et "humant Fortegn" - saa virker Landemodernes sp. Ændringer som en Række Forsøg paa at presse Lærebogen over Evangeliegrænsen navnlig paa de Punkter, der synes at ligge Korset nærmest. Følgen er, at en Række evangeliske Ord og Tanker prisgives til at føre en rodløs Tilværelse i et Kaos af borgerlige og bibelske Ord, af Ja og Nej, ligesom Bogen selv er blevet et Symbol paa kirkelig Forening af Ja og Nej.

Dette er Anklagen i mit Spørgsmaal til Biskop Ammundsen. Hvorledes er Deres Bearbejdelse og Godkendelse af Dr. Kapers Lærebog at opfatte?