Af Monica Papazu, Tidehverv, årg. 71, 1997, nr.5, maj, s.92-103.

”Hvis man er på den gale vej, er det et sandt fremskridt at vende om og gå tilbage til den rette vej. I det tilfælde kan det menneske, der først vender om, siges at være det mest progressive”. C. S. Lewis.

Henning Fonsmarks bog Kampen mod kundskaber... (Gyldendal, 1996) fortjener at blive læst. Den er uden tvivl en af de væsentligste udgivelser i de seneste år. Med tålmodighed og fin kritisk sans dokumenteres og analyseres her krisen i den danske skole, som berører både den enkelte og fællesskabet som helhed.

I de moderne tider, hvor den mundtlige overlevering, den traditionelle form for bevarelse af den kulturelle erindring i stort omfang er forsvundet, er et folks kultur og åndsliv uløseligt forbundet med skolen. Det er forbundet med de bogstaver, man lærer at kende fra den første dag, man går i skole. Og det er forbundet med de værker, som man ofte for første gang var begyndt at læse i klassen, og som man siden har haft med sig, nærværende i det bibliotek, man bærer i sine tanker. Samtidig er et folks kultur og åndsliv kendetegnet ved de åndelige, moralske modeller, som har rejst sig foran vores gryende bevidsthed – autoriteter, levende eller døde, der har sat deres præg på vores opvækst og har været med til at løfte en flig af hemmeligheden ved den menneskelige tilværelse, hvis mening vi med iver søgte efter, og som har tilskyndet os til loyalitet over for menneskelige værdier.

 

---

Resten af Papazus lange essay kan læses her:

Dannelse og uddannelse – Krisen i den danske skole