Af Børge Diderichsen, Tidehverv, årg. 36, 1962, nr. 8-9, Okt.-Nov., s.61-65.

Bemærkninger om ”den blå betænkning”s ideologiske grundlag. Efter foredrag på Krabbesholm og Krogerup 6/7 og 1/10 1960.

De her fremførte synspunkter er ikke en kritik af det store faglige arbejde, der er nedlagt i ”Undervisningsvejledning for folkeskolen” (den blå betænkning), men et forsøg på at tage kritisk stilling til problemerne, som ligger forud for det skole-faglige i dets praktiske udformning. Det drejer sig heller ikke om et for eller imod skolestrukturen, som den er udformet i den nye lov om folkeskolen. Erfaringen har vel allerede bekræftet, at forskellen mellem nyt og gammelt ikke er så stor endda, og at utvivlsomme fremskridt, som det var at vente, har avlet deres ulemper, som det gamle havde sine. Blot synes man, at det havde været sømmeligere først at få lærermanglen under kontrol, inden man gav reformhestene frie tøjler. Hvad jeg har for øje er da ikke skolens ydre rammer, men de tendenser eller ledende grundsynspunkter, som efter betænkningen at dømme skal bære det daglige arbejde i folkeskolen. Mine bemærkninger sigter derfor i retning af forholdet mellem skolens opgave og tidens ånd eller rettere tidens forhold til skolen. Trods blide ord og smukke hensigter frygter jeg, at man, hvis man tiltræder vandringen efter de angivne hovedlinier, vil svigte menneskebørnene og de lærere, som ønsker kun at være lærere, og gøre skolen, vor gode og glade folkeskole, til tumleplads for ideologer og erhvervsteknikere, sådan som tidsånden formenes at kræve det.

Resten af Børge Diderichsens artikel kan læses her: Tiden og skolen.