Om Danskhed, Kristendom m. m.
Tidehverv, 1952, s.40.
Om Danskhed, Kristendom m. m.
I Anledning af sin 60 Aars-Fødselsdag i December er Biskop Hoffmeyer blevet interviewet af "Kr. Dagbl.". I dette Interview kommer Biskoppen ogsaa ind paa et Emne, som han, af uransagelige Grunde, siden 1945 har kredset om næsten lige saa ihærdigt som Mr. Dick (i David Copperfield) om Karl I's Hoved. Vi citerer: " … det viste sig jo under Besættelsen, at der var meget mere Danskhed og Kristendom i os, end vi havde regnet med. Og meget mere Loyalitet og Sammenhold!"
Nu ved vi naturligvis ikke, hvor meget Biskoppen inden Besættelsen havde regnet med at besidde af de nævnte Egenskaber; men da vi af den anførte Udtalelse mener at turde slutte, at han under Besættelsen har følt sig glædelig overrasket i saa Henseende, tillader vi os, blot for ikke at faa Uorden i vore Begreber, at forespørge, til hvilken af de fire Kategorier vi skal henføre Biskoppens Udtalelser om Jøderne?
Christian Truelsen.
Et kirkeligt Initiativ.
I Januarnummeret af "Redningsbaaden", der udgives af Indenlandsk Sømandsmission, finder vi følgende:
Aftenbøn i Sengen.
Naar en luthersk kristen er krøbet til køjs
og døser livsaligt i puderne,
kan det ske, han kommer i tanke om,
at der dog vist bør ofres til guderne.
Saa slipper han langsomt den sidste avis
og skotter til uret - og gaber;
for nu er det tid for den trætte mand
til at møde sin Gud og skaber.
Han ligger paa ryggen og mumler en bøn,
et minut før han lukker sit øje,
og sover saa ind midt i Fadervor,
overvældet af dagens møje.
Men hvad mon han tænker, den evige Gud i det høje?
Af Svend Rehling: "De sidste Aar".
- Det er en udbredt Anskuelse, at Kirken er konservativ og forbenet i sin Arbejdsmaade. Denne Kritik bør nu forstumme, efter at man, som Figura udviser, fra kirkeligt Hold har optaget den litterære Genre: "Hvad Frederikke saa gennem Nøglehullet". Vi imødeser med Forventning yderligere Rapporter fra denne poetisk og kristeligt saa vigtige Nøglestilling.
C. T.