Eversharp, Tidehverv, 1984, s.11-12.

Lidt om pastoral-pædagogik
I anledning af Luther-året bragte "Præsteforeningens blad" en vægtig artikel af Johannes Horstmann - "Martin Luther som evangelieforkynder og kirkereformator - for samtiden og for os i dag".

Det medførte i eet af de følgende numre et læserbrev indeholdende et interessant vidnesbyrd om det teologiske niveau i - om ikke præstegårdene i almindelighed, så i hvert fald i een af dem. Og hvem ved - måske i flere. Man tør ikke udelukke det.

Pastor Jakob Rønnow i Virum er både såret og nedtrykt over at skulle læse lange teologiske artikler - og så i præsternes fagblad, hvor de er helt uvedkommende.

"Hvem har tid til at skrive så meget, uden at det samtidig går ud over ens arbejde?" spørger han indigneret, og antyder allerede hermed en utvivlsomt helt tidssvarende forståelse af præstens arbejde, som alt for ofte forstyrres af teologi. Den stakkels Jakob Rønnow har aldrig før turdet indrømme offentligt, at han - af hensyn til sit arbejde - altid springer så lange artikler over, men nu har han fået courage til at sige det ligeud og uden omsvøb. Og vi forstår, at det har lettet ham at tale ud om det, i stedet for som hidtil at gå og have dårlig samvittighed. For det tilfældes skyld, at nogen skulle være i tvivl, understreger han: "Fra universitetets side er jeg fremragende uddannet til at være lærd...". Men nu må det altså være nok. Og indlægget fortsætter:
"Nej, lad os få lagt linien om i vort fagblad, så "moppedrengen" bliver undtagelsen, og vort præstefag, som ikke blot består af optimal teologisk viden, men med realiseringen, den levende brug af denne viden bliver behandlet fra de mange forskellige teologiske synsvinkler, der er hos os... Redaktøren burde hjemskrive indlæg/oplæg om f. eks. menighedens medansvar, kirkelig undervisning, kollekt- og ritualnytænkning, børnearbejdet og kirken, kirkens missions-ansvar i dag etc. Det er vel det, man har et fagblad til. Held og lykke med at finde den nye redaktør!" (Fremhævelsen er Jakob Rønnows såvel som den grammatikalske sammenhæng).

Dette ønske vil vi gerne samstemme i, og vi vil gøre præsteforeningen opmærksom på, at skal den nye redaktør være pædagogisk rustet til sin opgave - at formidle de nævnte samfundsrelaterede emner på en for alle præster forståelig måde - så må han ikke vige tilbage for at anvende, hvad der i moderne pædagogik hedder "alternative kommunikationsformer".

Vi vil som et bidrag pege på tegneserie-formen, især hvis den følges op af præstehøjskolen med kurser i at læse boble-tekster. Denne pædagogiske metode svarer også fortrinligt til de kirkelige aktiviteter, Jakob Rønnow betragter som henhørende under præstens faglige opgaver; ja, "Præsteforeningens Blad" vil kunne anvendes direkte i hans børnearbejde: Lidt saks og klister - som børnehavepædagogerne siger - så er både præst og børn aktiverede uden risiko for at skulle lide urimelige intellektuelle nederlag.Hvis også bladets prædikenvejledninger udarbejdes efter dette princip, vil man med tiden helt kunne undgå at beskæftige sig med den "moppedreng", som hedder bibelen, så at den ikke skal belaste præsternes tid og forhindre dem i at passe deres arbejde.

- og om folkeskolepædagogik
Der drages fra folkeskolens side omsorg for, at en dyb ånd som pastor Rønnow aldrig vil komme til at stå helt alene.

Pårørende til et skolebarn i Hadsten har sendt "Eversharp" følgende tekstopgivelse til folkeskolens afgangsprøve i faget dansk, 1983, for klassen 9. c i Hadsten Skole. Vi bringer den her in extenso:

Dan Turell - et udvalg omkring en generation: På anvist arbejde + Postbud og pioner.
Fagbevægelsen, en del af samfundet: Charlotte Strandgård: Digt om en maler.
Her kommer fra dybet: Chresten Bundgaard: Af: Proletarer.
Jeppe Aakjær: Af: Vredens børn.
Jeppe Aakjær: Jens Vejmand.
Avisartikler: Skejbyulykken.
Fra arbejderens verden: Svend Holmer Harmon: Artisten.
Af: Sikkerhed, sundhed, trivsel: Færdig som 48-årig.
Bertold Brecht: En læsende arbejders spørgsmål.
Arne Herløv Petersen: Dåser.
Sven Wernström: Af: Max Svensson Lurifax (svensk).
Folket bliver klasser (Før nutid): Amalie Skram: Karens Jul.
Velfærdstro og protester (Før nutid): Ole Grünbaum: Emigrer.
Palle Aarslev: Beatmusik og ungdomsoprør.
Henrik Krüger: Af: Action mand.
Karl Eskelund: Af: Midt i en haschtid.
Anonym: Søstersolidaritet.
Erhard Jacobsen: Et opgør.
Vinyllyrik: Eik Skalø: Itsi-Bitsi + Laust Bengtson: Alrune Rod.
Billeder fra 60'erne: Henning Ipsen: Cuba-krisens skæve næse.
Vibeke Willumsen: Andejagten.
Udover disse tekster opgives tre film. Det er foruden Manfred Gregors antikrigsfilm "Broen" to film fra Socialistisk Film Central: "Historien om Johannes Lind" og "Dejlig er den himmel blå".

Eksamensopgivelserne er underskrevet skolens leder, P. E. Kronborg Kvist.

En sådan cocktail af marxistisk propaganda, proletarlyrik og ligegyldigheder kaldes "emneorienteret danskundervisning". Og princippet er i en lidt anden klædedragt ganske det samme som det, der forfægtes af tidssvarende præster som Jakob Rønnow i Virum: Ordet selv og dets åndsindhold er overflødigt. Det er aktionen, projektet, "realiseringen og den levende brug", der tæller.

Men hvad siger undervisningsministeren?

J. L.