Eversharp, Tidehverv, 1984, s.104.

Stop for økologiske kriser
Den panteistiske Århus-teolog, Viggo Mortensen, har sat begrebet skyld i en helt ny belysning. Det gælder ikke menneskets skyld, men evangeliets egen skyld. Mortensen har fældet dommen. "Kristendommen er medskyldig i vore dages forurening", siger han til Århus Universitets husorgan, "Information og Debat" for 7/9 1984.

Det havde Vorherre nok ikke regnet med.
Viggo Mortensen fortæller her med en let gysen, at før oplysningstiden og de moderne videnskabers tid var menneskets holdning til naturen stærkt præget af kristendommen. "Naturen var skabt af Gud, men ikke guddommelig. Vi kunne bruge den, som vi ville".

Det er ikke rart for en Aarhus-teolog at tænke på en tilbagestående tid, hvor evangeliet har haft en sådan magt; og endnu mindre, hvad det har ført til - nemlig den vestlige verdens udbytte- og hersker-holdning. "I den forstand lever vi stadig i en kristen kultur". Jo, det er høje tanker, man har om kristendommen på det teologisk fakultet i Århus. Fra den stammer alt skidt og møg. Men Gud bør fatte mod, for nu forskes der på kraft i Århus for at redde ham ud af den suppedas, han har anbragt sig i ved den ødelæggelse af hans udmærkede skaberværk, som han har forvoldt med sit evangelium. Mortensen er trods alt Gud en nådig dommer. Som han selv siger det: "Der er en voksende åbenhed hos teologien til at indrømme denne skyld og komme med nye bud på menneskets rolle og plads i naturen".

Unægtelig skulle det synes nemmere at tilslutte sig en anden religion, som ikke forurener så forbandet, men det er selvfølgelig problematisk, når man nu har en god stilling ved et institut for kristen etik. Og Viggo Mortensen har fundet råd: "Der er blevet forsket i kristne skrifter og traditioner, og vi er kommet frem til, at der er potentiale for en ny kristen holdning til naturen. Nogle af disse tekster er samlet i Peter Karne og Erika Fuchs bog, "Texte für grüne Christen".

Ja, hvad formår den ikke, den forskning, når det gælder at råde bod på evangeliets fejltagelser. Den er utvivlsomt leveringsdygtig med tekst-potentiale til en hvilken som helst ny "kristelig" holdning, tiden måtte kræve - og en hvilken som helst ny farve i kristendom, som moden måtte foreskrive. Nu for tiden skal de kristne altså være grønne; og det er da også pænt.

Men teologien står ikke alene. Den har allieret sig med det naturvidenskabelige fakultet i et nyt tværfagligt miljø-forum. Naturvidenskaben hjælper teologien med at sone kristendommens skyld, men hvad får den til gengæld?

Jo, siger Viggo Mortensen. Folk med en ren teknisk livsforståelse kan kun beskrive fænomenerne, men teologerne kan tyde dem: "Hvorfor har vi f.eks. en økologisk krise? Den kom bag på alle, da den dukkede op først i tresserne - jeg kan næsten datere dens fremkomst - ingen havde forudset den. Er det ikke fantastisk, når man tænker på alle de kloge hoveder med al deres naturvidenskabelige viden"?

Jo, det er fantastisk. Hvis man da ikke har fået øje på den forklaring, at den økologiske krise, der opstår fra den ene dag til den anden, simpelthen opstår ved, at nogle begynder at tale om den - at sige ordet. Krisen skulle således let kunne dateres ved en gennemgang af datoerne for miljø-profeternes artikler om emnet. Her er stof til en ny skabelsesteologisk doktordisputats. Og sådan er der sørget for, at forskningen ikke bliver arbejdsløs.

Fremover vil naturvidenskaben ikke løbe uforberedt ind i sådanne kriser, for nu vil den i tide blive advaret af teologerne, som har en "tydende tilgang til fænomenerne". Og Viggo Mortensen har sin overraskende tydning klar: Forurening er simpelthen noget svineri! "Det er en nedbrydelse af Guds gode skaberværk - et udslag af syndens magt i verden...".

Vi må forstå det sådan, at det bidrag, teologerne vil yde naturvidenskaben til afværgelse af fremtidige kriser, er at gøre naturvidenskaben opmærksom på synden, så at man i tide kan undgå den. Det er et godt og menneskekærligt mål, og vi ønsker naturvidenskaben tillykke med samarbejdspartneren, som - om ikke andet - vil kunne hjælpe den med at gøre sig til grin hos enhver rimeligt velforberedt konfirmand.

J. L.