Eversharp, Tidehverv, 1954, s.12.

Kunsten at kunne omskifte sin røst.
Som professor Prenter vist ikke længer erindrer, anbefalede han i 1947 (i forord til ”Trælkvindens Søn”) pastor Jens Christensens paastand om, at evangeliets forkyndelse er det eneste missionsmiddel. Siden er Prenter dog forfremmet i visdom og alder og yndest hos diakonerne.
Hør blot af Prenters artikel i Diakonhøjskolens julebog 1953 (!) om „Diakon og Mission”, hvor evangeliet til 13. s. e. Trin. (1. tekstrække) udlægges for viderekomne:
”En missionær kan ikke som præsten og levitten gaa forbi den legemlige nød, fordi han mener sig udsendt til en anden gerning, som kun vedrører sjælen. Hvad om han en dag under denne anden gerning pludselig stod og skulde udlægge lignelsen om den barmhjertige samaritan for mennesker, hvis legemlige nød han selv var gaaet forbi?”
Vi er Prenter, professor og dr. teol., taknemmelige for, at han saa klart advarer os mod denne mulighed. Sikket held, at der nu er to tekstrækker.
Nævnte hefte hedder ”Julebud”. Men maaske der kun hentydes til aarstiden — ligesom med fx. „jule-nisse”?

K. E. Andersen.