Eversharp ved Tage Schack, Tidehverv, 1939, s.12.

En Skrivelse og et Svar.
18. Nov. 1938 udsendtes flgd. private og fortrolige Skrivelse til Københavns Præster:

Under Forudsætning af Tilslutning fra Præsterne i Storkøbenhavn agtes følgende Udtalelse i Løbet af denne Maaned udsendt gennem Ritzaus Bureau:

"(saa og saa mange) Præster i Storkøbenhavn ønsker herved i Tilslutning til Københavns Biskops Ord ved Kirkeindvielsen den 13. November at udtale deres dybe Medfølelse med vore jødiske Landsmænd i Anledning af de Lidelser, der i denne Tid overgaar deres Folkefæller andetsteds, og som maa fylde enhver Kristen med Forfærdelse".

Med Hensyn til Udtalelsens Form bemærkes: 1) at den henvender sig til danske jøder 2) at den ikke er rettet imod nogen enkelt fremmed Magt 3) at den uvilkaarlig vil forstaas som en Afstandtagen paa Forhaand fra opdukkede dansk Antisemitisme 4) at vore Navne offentliggøres ikke, kun det samlede Tal.

Flgd. Svar paa denne Skrivelse er kommet os i Hænde:
Idet jeg takker for den tilsendte Opfordring til at være med til at give Udtryk for de københavnske Præsters Sympati med de danske Jøder, beklager jeg meget ikke at kunne give Deres Udtalelse min Tilslutning.
Det er ikke paa Grund af manglende Sympati for de danske Jøder, heller ikke fordi jeg ikke altid har næret Beundring for en modig Handling, men jeg har Kone og fire Børn, hvoraf det mindste kun er et halvt Aar gammelt, og af Hensyn til dem tør jeg ikke løbe Risikoen for, at det trods Anonymiteten alligevel skal sive ud, at ogsaa jeg har været med. Jeg finder ogsaa, at den Fordel, de danske Jøder kan have af vor Udtalelse, ikke staar i noget rimeligt Forhold til den Fare, vi udsætter os for.

Skulde jeg frivilligt vove mig i Fare, vilde jeg ogsaa finde det naturligere at gøre det for de tyske Jøders Skyld, men her er Risikoen paa den anden Side saa stor, at ikke blot Hensynet til min nærmeste Familie, men ogsaa Tanken paa mit Embede og mine Sognebørn vilde holde mig tilbage. Paa dette Punkt finder jeg iøvrigt, at Udtalelsen er noget ubetænksom. Selv om den ikke er rettet mod nogen enkelt fremmed Magt, er det dog ikke ganske udelukket, at der kunde være den enkelte fremmede Magt, som kunde føle sig truffet. Det vilde man have undgaaet, om man efter Ordet "andetsteds" havde føjet til: "herved tænker vi ikke paa noget bestemt Sted". Absolut Sikkerhed for ikke at støde nogen vilde man have opnaaet, om der i Stedet for "for Tiden" havde staaet "til hver en Tid".

Med Højagtelse

(sign.) K. Olesen Larsen,
residerende Kapellan ved Esajas Kirke.