Eversharp. Tidehverv, 1984, s.116.

Teologisk kynisme.
Teksten er Johs. 5,1-15, helbredelsen af den syge ved Bethesda dam. Den klassiske tolkning går på, at fortællingen handler om syndernes forladelse. Men det er så kedsommeligt at høre på, mener tekstvejlederen i Præsteforeningens Blad, Eberhard Harbsmeier. Og der er så mange andre tolkninger, så hvorfor ikke vælge en af dem.

- Herregud - ja hvorfor dog ikke. Det kan jo være ligegyldigt, hvad der siges. At teksten selv skulle trænge sig på - nåh nej.

Harbsmeier skriver: "Jeg vælger derfor at interessere mig for det, man teologisk set ikke må interessere sig for: sygdommen og helbredelsen, og jeg forestiller mig, at der den søndag vil sidde en syg i en rullestol i kirken. Til ham (eller hende) vover jeg ikke at sige, at det er underordnet, om man er handicappet, bare man har sine synders forladelse. Det er teologisk kynisme".

Efter i TV at have set en livsbekræftende sportskamp for handicappede i rullestole når Harbsmeier så frem til, at træneren, der opmuntrer de handicappede til at trodse deres sygdom, i virkeligheden nok er en bedre præst for de mennesker end "vi, der snakker om "syndernes forladelse". Ikke alt det - tit ulækre - religiøse boren i egne og især andres lidelser, men et myndigt: Kom så i gang! Lad være med at sidde og have ondt af dig selv!"

Harbsmeier ved godt, at tolkningen er problematisk. Men på den anden side (kommer det frem i tekstvejledningens slutning): Dorothee Sölle (!) har selv sagt god for den: "Gud har ikke andre hænder end vore, der kan handle for andre børn". Ja, og Luther har sagt, at kærligheden betyder, at vi skal være Kristus for hinanden. Har han altså!

Harbsmeier er stensikker. Evangeliet skal praktisk opmuntre. Præsten skal være træner på enhver form for handicap-sportsbane, han kan få øje på - Hej, folkens, kom så igang - vær lidt livsbekræftende. Det er så sundt!

Sådan klarer man ærterne, når man er humanist (med grundtvigianske forbindelser), men er nødt til at tjene sine penge som præst. Kynisk kvitter man evangelium og alt, vender Luther på hovedet og giver pokker i medmennesket. Ta' nu og vær lidt livsbekræftende, dit handicappede fjols. Der er jo ikke andet at gøre her, hvor vi forlængst har afskaffet syndernes forladelse.

Det er teologisk kynisme!

O.