Eversharp. Tidehverv 1982, s.12.

Afsløring
At drøftelsen omkring Tidehverv er blevet stadig væsentligere kan bl.a. aflæses af reaktionerne i den kirkelighed, der har de suveræne livsytringer som program og Aarhus som udgangspunkt. Det er os en kilde til fornøjelse at iagttage, hvorledes ærgrelsen i Aarhus-skolen vokser. Der levnes os ikke ære for en skilling - og det tager vi faktisk som et ærefuldt udtryk for, at der virkelig siges noget i Tidehverv. Roserne var rede, hvis vi blot ville være fortidige og ligegyldige. Oh, hvor det ville strømme ind med kirkehistoriske komplimenter, om vi holdt mund. Heje og Olesen Larsen og Brøndsted ville blive begravet under kæmpestore kranse og Tidehverv udnævnt til saltet i fortidens kirkeliv, hvis blot - det ville være fortid!

Mærkeligt nok mærkede de ikke så meget til påskønnelsen, mens de levede …

At Tidehverv er meget levende og i udpræget grad saltet i nutidens kirkeliv, konstateres ved de byger af skældsord, som de forulempede blæser ind over os. Alle de sækularistiske og politiske og økologiske og kulturelle teologer sætter det ene stempel på os efter det andet. Mens de forsikrer omverdenen om, hvor ligegyldigt det nuværende Tidehverv er, kan de snart ikke tale om andet. N. H. Borup i Højskolebladet. Johs. H. Christensen i Kristeligt Dagblad. Og nu sidst Løgstrup-teologen fra Hyllested, sognepræst Arne Schmidt, i "Dansk Kirkeliv".

Tidehverv er blevet pietistisk, meddeler han. Tidehverv er i krise. Tidehverv nærmer sig højkirkeligheden. Tidehverv er ikke værd at beskæftige sig med. Tidehverv er blevet førerdyrkende. Og som trumf i denne forbindelse anfører han: At Heje i adskillige år var medlem af det kommunistiske parti, forbigås i tavshed.

Her - indrømmer vi - er vi sat til vægs. Dette vidste vi ikke. Inger Heje ved det ganske vist heller ikke. Men hvad har hun fået af KGB for det? Heje selv vidste heller ikke af denne epokegørende nyhed. Men hvad ved vi mennesker? Der er mere mellem himmel og jord end man sådan går og forestiller sig - og vi forbereder os på det værste. Hvordan mon med Olesen Larsen? Hvad ved man om Olesen Larsen i Hyllested? Rygtet siger, at han i en periode var privatsekretær for Lenin og gik for at være Kremls grå eminence. Og Gustav Brøndsted? Vi aner under påvirkning fra Hyllested noget fordægtigt i hans stilling som sløjdlærer i Hellerup. Hvad skjulte han? Hvad dækkede han over med sine brædder og save på sløjdsalen?

Vi ved det ikke. Men vi afventer i frygt og bæven, hvad sognepræsten i Hyllested i særdeleshed og Aarhus-skolen i almindelighed kan bringe af afsløringer.

Det kommer nok i Højskolebladet.

sk.