Eversharp. Tidehverv, 1987, s.79.

Gungren
Det undrer os ikke, at Knud Møller, Ole Rydal og Hans F. Beck har valgt at træde ud af bestyrelsen for Grundtvigsk Konvent af 1916. Vi finder det tværtimod yderst fornuftigt. Hvad mening skulle der dog være i at sidde som en slags teologiske gidsler i det flove, succesdyrkende foretagende, som nygrundtvigianerne har forvandlet dette forhen væsentlige konvent til?

I Dansk Kirketidende 15/87 har de udtrådte bekendtgjort deres beslutning og forklaret, hvorfor de traf den: "Vi er ikke med på, at konventet bliver den pæne aflægger af Kirkeligt Samfunds og Dansk Kirketidendes åbenhed - og egentlige ligegyldighed - overfor tidens problemer. Den sprængning og forargelse, som evangeliet rummer, smides derved efter vores mening på skrotbunken".

På nygrundtvigianernes vegne svarer Jens Ole Henriksen med en salve, der ikke er fri for at virke komisk i al dens vilje til drabelighed og som tillige bekræfter, at der ikke længere er grund til at have med Grundtvigsk Konvent at gøre. Hør, hvor vi gungrer! Her har man hele den velkendte sladder om Tidehverv med alle de vanlige øgenavne og skældsord, og vidste man ikke bedre, kunne man såmænd tro, at det var salig Johs. Lauridsen, der havde skrevet det. De udtrådte "fik en ubændig trang til at søge beskyttelse blandt vennerne i fimsen på Krabbesholm", hedder det. De "reducerede sig selv til at være åndelige stik-i-rend-drenge". Deres indlæg på konventet har været "særdeles ordrige, oppustede og selvsmagende prædikener fra Krarup-klanen og dens eftersnakkere".

En endeløs strøm af den særlige surhed og sladderagtighed, som synes at være noget konstitutionelt ved nygrundtvigianerne.

Det hele garneret med en pudsig flothed, der skal dække over, at det, der bliver tilbage i Grundtvigsk Konvent, er trangen til at kunne kvitte enhver forpligtethed på evangeliet og således åbne mulighed for at score et par points på tidens politiske og kulturelle marked, hvis toneangivende signaler man da har nemmere ved at lægge sig efter. Ak, så megen larm for at camouflere sin egen tomhed og leddeløshed. Den udvalgte mus gungrer drabeligt i plankerne for at forhindre, at den nygrundtvigske ligegyldighed træder for tydeligt frem.

Vi gratulerer de udtrådte med beslutningen.

sk.