Tidehverv, 1941, s. 108.

Rampelys og Stjerneskær
I et Skrift med ovenstaaende Titel har Holmens Provst, kgl. Konfessionarius, Dr. teol. Neiiendam søgt at bygge Bro over den Kløft mellem det menneskelige Aandsliv og Kristendommen, som Barthianismen og "Tidehverv" efter Sigende har slaaet. Formaalet er al ære værd og har vor Velsignelse; om Skildringen af Johs. Poulsen, Ricard og Kaj Munk er velegnet til dets Opnaaelse er et andet Spørgsmaal: det fremgaar ikke af Bogen, at nogen af de tre portræterede har haft saa megen Berøring med Aandsliv eller Kristendom, at de kan regnes for repræsentative. Den omtalte Kløft er forøvrigt ikke slaaet af "Tidehverv" (som tværtimod i Nutidens Danmark er ret ene om at repræsentere Foreningen af Aandsliv og Kristendom); men dens Tilstedeværelse er indenfor den Tid, jeg kan mindes, blevet stadig kendeligere - ikke paa Grund af en tiltagende Afstand mellem de to Parter, men paa Grund af en tiltagende Lighed, hvorved det Spørgsmaal opstaar, om der overhovedet mere er noget at bygge Bro imellem, eller om der er Tomhed paa begge Sider af Kløften. Den evangelske Film og Reklamen for de gode Hjem er det sidste Bevis for, i hvor høj Grad man mangler Anelse om Aand og Kristendom. Saa Provsten har været for sent ude.

Er det iøvrigt rigtigt atter at afsløre Ricards forfængelige Saarethed overfor Kritikken? Mere værdifuldt og haabefuldt er det at erfare, at det "kogte voldsomt i ham", naar han hørte Evangeliet: vi har altid haft en Anelse om, at han i Virkeligheden var en forarget.

Og endelig: er det ikke lidt strengt at formene dem, der kun kan se et ukristeligt Makværk i Kaj Munks "Ordet", den evige Salighed? Ogsaa her er det en Bro, det drejer sig om: Broen mellem dette Liv og det kommende; den har vi i Troens Ord. Det er det, "Ordet" har villet sige. "Forstaar Læseren og Tilskueren ikke dette, maa det skyldes, at Troens Ord mangler i vedkommende selv." - Gør Hans Højærværdighed mod Sædvane ikke her Porten til Himlen lidt for snæver, naar der kun er Adgang for Kaj Munks Beundrere? Indtil videre vil vi tillade os at haabe det.

T. S.