Eversharp, Tidehverv, 1986, s.44.

Kirkeret til bispebrug
Ifølge Kristeligt Dagblad 29. januar 1986 har biskopperne Ole Bertelsen og Henrik Christiansen plus et par kolleger afholdt møde om dansk kirkeret sammen med juristerne Hans Gammeltoft-Hansen og Ditlev Tamm samt en indkaldt tysk kirkerets-ekspert, som skulle indvie de forsamlede danskere i forholdet mellem stat og kirke i Tyskland. Det var hensigten at lade mødet føre til dannelsen af et kirkeretsligt selskab, som kunne arbejde med spørgsmål som folkekirkens stilling til staten, barnedåb, forkyndelsesfrihed m.m.

På baggrund af de nævnte biskoppers opfattelse af den danske folkekirke og deres egen virksomhed i samme noterer vi os begivenheden med interesse. Man merkt die Absicht - for nu at blive i det anvendte sprog. Som den første biskop i København siden Reformationen og Peder Palladius fraflyttede Ole Bertelsen bispegården i Nørregade for at pleje private boligønsker (kendte han ikke stillingens vilkår, før han søgte den?), og samme mangel på respekt for folkekirkens historie og virkelighed genfindes strengt taget i både hans og Aalborgbispens gerninger. Vi har ingen tillid til dem. Vi betragter dem som utro husholdere over en dansk kirke, der er luthersk og ikke "dynamisk" som en KFUM-sekretær eller "revolutionær" som en formand for Det økumeniske Fællesråd, og vi er kommet til at se deres biskoppelige virksomhed som et stadigt forsøg på at undergrave folkekirken for at lade en slags bevidstgjort frikirke træde i dens sted. Interessen for tysk kirkeret er i så henseende talende. Hvad skulle en tysk professor vel kunne fortælle den danske folkekirke "med eksempler på retsteologien i Den tyske Forbundsrepublik"? Vi spørger bare.

Men vi øjner svaret.

Gratulationer
"Jeg gratulerer Esajas menighed med at være sluppet af med 50 års tidehvervsk terrorisme". (Kirkesociologen Hans Raun Iversen på møde i Esajas kirkes krypt 5. november 1985 - få dage efter Johannes Horstmanns afsked).

Vi gratulerer til gengæld Hans Raun Iversen med den klare tilkendegivelse. Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Ingen vil for fremtiden behøve at tage Hans Raun Iversen alvorligt, når han præsenterer sig som forsker og kalder sin kirkesociologi for videnskabelig og upartisk.

sk.