Eversharp i Tidehverv - Kronologisk ordnet

Hvad biskoppen har noget imod

Eversharp, Tidehverv, 1986, s.64.

Hvad biskoppen har noget imod
Når det lutherske land Danmark oplever en formelig invasion af muhamedanere fra Mellemøsten og danskernes forståelse af kristendommen bliver gjort endnu mere uklar og forvirret end den måtte være i forvejen, bl.a. via mediernes ukritiske og bukkende interesse for det nye og spændende, hører man intet kristeligt ord fra Københavns biskop til klaring af begreberne. Her har Ole Bertelen ikke noget at sige sit stift. Han er i stedet optaget af situationen i Sydafrika. Han kan også nå at udtrykke en offentlig protest mod en beskeden stramning af den flygtningelov, der i de seneste år har ladet Danmarks dør stå på vid gab.

Men han kan ikke tage sig af en biskops første opgave i forhold til den kristne menighed.

Hvad biskoppen ikke har noget imod
Når folkekirkemedlemmer bliver lukket ude af deres kirke i et af sognene i hans stift, kan Ole Bertelsen derimod godt sige noget - nemlig ja. Fra 1. november 1985 har Johs. Horstmann taget sin afsked som residerende kapellan ved Esajas kirke på Østerbro. I to generationer har der i denne kirke lydt forskellig forkyndelse: en indremissionsk og en evangelisk-luthersk - for sidstnævntes vedkommende fremført af K. Olesen Larsen 1932-64 og af Johs. Horstmann 1964-85. Det har betydet, at Esajas menighed har været delt i to, svarende til de forskellige forkyndelser i kirken.

Men når Johs. Horstmann går af - hvad sker så? Så konstituerer de kirkelige myndigheder Esajas kirkes indremissionske sognepræst i kapellanens embede, hvorefter den ene del af menigheden er afskåret fra sin kirke. Og dog er den indlysende mening med to embeder at tage hensyn til begge dele af menigheden...

Dette grove magtmisbrug har biskop Ole Bertelsen imidlertid ikke noget imod.

Bisper
I tilknytning til ovenstående kan vi ikke tilbageholde en bemærkning om vore bisper. Det har nemlig ofte slået os med forundring, hvad biskopper, om hvem man ikke skulle vente det, har kunnet sige ja og amen til, når de var i kollegers kreds. Kirkernes Verdensråd. Det økumeniske Fællesråd, Lima-dokumentet - i det ene tilfælde efter det andet sluges kamelen af folk, der skulle være fastholdt af det lutherske. For at tale rent ud: vi oplever alt for ofte, at den økumeniske fløj af bispekollegiet trækker den folkekirkelige fløj om ved næsen. Hvorfor siger de grundtvigske bisper ikke nej til alt det ugudelige gøgl, som Henrik Christiansen & Co. søger at spænde folkekirken for? Hvorfor er de tavse og passive? Hvorfor møder man ikke energi og handlekraft hos de grundtvigske bisper til værn for folkekirken?

Vi behøver ikke at nævne navne. Enhver kan selv skaffe sig oplyst, hvad biskoppen hedder i Aarhus, Haderslev, Ribe, Roskilde og Helsingør. Halvdelen af bispekollegiet.

I den kamp om folkekirken, som det trækker op til, foranlediget af de økumeniske biskoppers undsigelse af en luthersk forkyndelse og kirkeforståelse, er det ikke uden betydning, at denne halvdel af landets biskopper bliver sig situationen bevidst.

sk.