Eversharp, Tidehverv, 1976, s.36.

Stiv dogmatik i Højskolebladet
Højskolebladets gejstlige redaktør, N. H. Borup, vil ikke sammenblande kristendom og politik - "hvad fx. Højskolebladet aldrig er blevet træt af at hævde som god dogmatik. Men undertiden kan selv en stiv dogmatiker blive udfordret til at lade "livet" bestemme over dogmatikken" (Højskolebladet nr. 8 1976).

Dette er for den stive dogmatiker N. H. Borup sket i spørgsmålet om Christiania. Og det kommer os ikke ganske overraskende: denne stive dogmatiker har altid haft en forkærlighed for den retfærdige politik. Dog taler det til hans gunst, at han lader "livet" stå i anførselstegn. Det tyder på en generthed, som igen antyder en slet samvittighed. Livet! Ja, det var også Oxford-bevægelsens og Moralsk Oprustnings bannermærke. Livets ret over for dogmatikken! Men den stive dogmatiker N. H. Borup sætter dog livet i undseeligt anførselstegn. "Livet".

Men der er et andet ord, N. H. Borup ikke sætter i anførselstegn. Pastor Møller, skriver han ugenert om forsvars- og justitsminister Orla Møller, til hvem de inkvisitoriske spørgsmål vedrørende kristendom og politik og Christiania rettedes. Men er Orla Møller da præst? Nej, han har været det. Dog forhindrer Orla Møllers manglende præsteembede ikke N. H. Borup i at titulere ham pastor uden anførselstegn, hvorfor man må spørge den stive dogmatiker om den dogmatiske mening. Een gang præst, altid præst - er det meningen? Character indelebilis, som katolikkerne siger - er det meningen? Eller er der slet ingen kristelig mening i N. H. Borups dogmatik?

Vi overlader det pinlige svar til den tænkende læser, men skal for dogmatikkens og den gode ordens skyld fastslå, at Orla Møller er ikke pastor Møller, når han ikke er kaldet til et præsteembede.

sk.