Biskopperne som Garanter for Kristendom
Eversharp, Tidehverv, 1932, s.108.
Biskopperne som Garanter for Kristendom
I en Kronik i Aften-Berlingeren for 29. Aug. om "Kirke eller Religionsanstalt", skriver Provst Helweg-Larsen: "En Mand bliver jo ikke Præst i den danske Folkekirke blot ved, at en Menighed vælger ham. Biskoppen skal til lige ved sin Ordination sige god for ham. Spørgsmaalet er altsaa aldeles vitterligt ikke blot, hvad Manden mener om sig selv, men hvad Biskoppen mener om ham." Denne Oplysning kommer os virkelig overraskende; og vi kan ikke andet end beklage de stakkels Biskopper, der har maattet tage Ansvaret for hele den danske Præstestands Kristendom, navnlig da det Grundlag, hvorpaa de har bygget deres "Sigen god for" Ordinanden, ret ofte har været noget spinkelt. For at sige det praktisk: Undertegnede kan ikke lade være med at grunde over, hvorfra den Biskop, der var saa letsindig (det maa vi kalde det ud fra den anførte Opfattelse af Biskoppen som Garant for Ordinandernes Kristendom) at ordinere mig, har hentet sin Viden om min Kristendom. Og endelig: Er det saa givet, at Biskopperne selv altid er helt klare over, hvad der er Kristendom? Ganske vist hedder det, at den, Gud giver Embede, giver han ogsaa Forstand men derfor er det jo ikke sikkert, at der sammen med Flertallet ved Bispevalget og den kgl. Udnævnelse ogsaa følger et godt Øre til at høre og skelne Evangeliet. Der er i hvert Fald Eksempler paa det modsatte.
T. S.
Et Bidrag til Følelsernes Forenkling
Der klages af og til i disse Tider over, at Religiøsitet og Erotik sammenblandes i mange af de moderne kristelige Digte og Sange; og alle kan vist være enige om, at dette er uheldigt. Alt, hvad der kan hjælpe ud over dette, maa derfor være velkomment. Vi har i Sommerens Løb modtaget et Forslag, som paa en enkel og nem Maade løser Vanskeligheden og gør det hele uangribeligt. Man retter blot et enkelt Ord i Teksten, og Situationen bliver ganske klar, og Følelserne faar deres rette Leje. Vi skal som Eksempler anføre et Par Vers af kendte kristelige Sange i den kun saa lidet ændrede Form:
"Ak, kæreste Petræa, jeg er dig ikke værd,
jeg ødte bort min bedste Kraft i fremmed Ledingsfærd."
Eller:
"Petræa, jeg elsker dig, for saadan en Ven
hver Synd, selv den kæreste, skal brat svinde hen."
Man kan selv let fortsætte. Navnlig vil Sv. Rehlings Digte frembyder et righoldigt Materiale. Vi foreslaar disse smaa Ændringer indført i det næste Oplag af "De Unges Sangbog". Og al Kritik vil forstumme.
T. S.