Eversharp, Tidehverv, 1930, s.91-92.

Ved Tage Schack.

Forslag til § 8 for Præster.
"En Præst afskediges, - om Gud vil, - naar Menighedsraadets Flertal Ønsker det."

N. I. R.

>"Fremad efter Livets Kranse, Tid har vi ej til at standse" eller "En Daare kan spørge om mere ..."
"Det næstværste, der kunde hænde Nutidens Kirke, var, om den stod uforstaaende overfor det Barth'ske Budskab", fastslaar Pastor Hee Andersen i Præsteforeningens Blad i en Anmeldelse af Barths og Thurneysens Prædikensamling. "Men det værste vilde være, om den blev stikkende i det." Thi, som han lidt tidligere i samme Anmeldelse selv siger: "Der gaar igennem den en noget monoton, men tiltrængt Fremhævelse af, at alt menneskeligt er urent, Gud alene ren, og at Syndernes Forladelse og Guds Frelsesvilje er vort eneste Holdepunkt. … Men hvor er saa Vejen frem?" - Ja, det maa De nok spørge om.

N. O. J.

Protestantisk Aflad.
Sikkerhed kan købes for Penge. - Se de Ferslewske Blades Kirkeside for Søndag den 11. Maj: "Vil blot Kirkesagens Venner gaa af Huse St. Bededag og paany bringe et Offer, altsaa ikke blot en Gave, som hverken føles fra eller til, men et Offer, der betyder et Afsavn for Giveren, saa er Kirkefondet paa den sikre Side. Og Giverne for saa vidt med. Thi saa er de, hvor Gud vil have dem; "hans øjne ser efter de trofaste i Landet, at de skal bo hos ham." (Ps. 101, 6)."

Hjælp til Selvhjælp.
Det kan ofte være en Kilde til Ydmygelse og Undren for nogle af os, at enkelte fremmeligere Kolleger overkommer det utrolige. Ligger Forklaringen i det stærkt udviklede Tjener-sind, som stadig driver dem til nye Ydelser; - eller hvor ligger den? Uden paa nogen Maade at ville udelukke andre Muligheder vil vi dog ikke undlade at pege paa en enkelt Ting, der maaske kan bidrage lidt til Fænomenets Opklaring: Man overkommer jo lettere en Del, naar man tager Hjælpen, hvor den findes. Se en Artikel i "Morsø Folkeblad" for 2. Maj af Pastor Poul Nedergaard: "Ved Jeppe Aakjærs Død", som bærer tydeligt Præg af, at denne meget optagne Forf, under Udarbejdelsen har haft N. C. Petersens Artikel om samme Emne (fra "Menighedsbladet" for 27. April) liggende ved Siden. Et enkelt Sted citerer han sin Kilde med Navns Nærværelse; ellers nøjes han beskedent med at citere ordret uden Citationstegn eller blot at variere den N. C. Petersenske Tekst en lille Smule, - ligesom han ogsaa i alt væsentligt bruger de samme Verscitater. Resten af Artiklen stammer i øvrigt i alt væsentlig fra A. Vedels Artikel i "Højskolebladet". - Denne Fremgangsmaade er formodentlig uundgaaelig, naar man har saa mange Jærn i Ilden, og nødig vilde vi ved dette forringe Pastor Nedergaards Chancer for Fremtiden at gøre Gavn paa mere fremtrædende Pladser. Vi skriver kun dette for at give ham den Ret, der tilkommer ham. Der er nemlig i hans Artikel fuldt ud originale Indfald, som N. C. Petersen og Vedel ingenlunde skal have Æren for, - f. Eks. Slutningen om "den evige Gud, der alene kan gøre et Menneske lyksaligt. Den, som sætter sin Lid til ham, bliver aldrig forladt - jenle". En saadan apolegetisk Aandfuldhed maa sikkert virke dragende paa de mange enlige udenforstaaende, som gaar med en nærmest ubevidst Trang til at faa Gud til Selskabsbroder. Hvis de alligevel ikke strømmer til efter et saadant Tilbud, maa det vel være fordi de alligevel, mere end Nedergaard, har en Anelse om det risikable i dette Foretagende (at være i Selskab med Gud); fordi de trods alt, bedre end Kirken, forstaar, at dette i Ordets egentlige Forstand er noget ukristeligt Vrøvl.