Tidehverv, 1975, s.43-44).

En brevveksling.
Danmarks Radio, 16. december 1974.
Sognepræst Søren Krarup,
Seem, 6760 Ribe.

Dette brev sendes til en række "nøgle-personer" indenfor dansk kirkeliv. I min egenskab af kirkemedarbejder i Kultur- og Samfundsafdelingen, Radio, er det bl.a. min opgave i den kommende tid at tilrettelægge og producere de af Radiorådet vedtagne tidlige morgenandagter og aftenandagter.

Tanken er, at der hver dag fra mandag til fredag kl. 6,50-7,00 skal sendes en studieproduceret morgenandagt og hver søndag aften ca. kl. 22,00-22,10 en studieproduceret aftenandagt. Ordet studieproduceret dækker, at der er tale om dels, at den skal optages i forvejen, dels at den i sin form skal udnytte radioens særlige muligheder for kommunikation. Disse andagter indeholder en kirkelig mulighed af hidtil uset format. Det er min vurdering, at dansk kirkeliv ikke umiddelbart er i stand til at honorere de krav, som her stilles til os, men at det alligevel, hvis alle kræfter sættes ind herpå, skal være muligt at nå frem til en rimelig besvarelse af udfordringen.

Derfor henvender jeg mig til Dem for at bede Dem overveje, hvilke personer fra Deres sammenhæng, der evt. kunne tænkes at ville være med i dette arbejde. Det skal dreje sig om såvel præster som lægfolk. Det er nødvendigt at sige, at de pågældende skal være villige til at sætte kræfter og energi ind på opgaven, samt deltage i forskellige former for kursusvirksomhed. Der overlades een uges morgenandagter samt een måneds aftenandagter til den enkelte. Der er ikke, som ved gudstjenestetransmissionerne tale om, at der udvælges efter kirkelige retninger eller efter en fordeling mellem forskellige kirker og kirkesamfund. Det er alene den enkeltes kvalifikationer og formodede muligheder, der vil være afgørende for udvælgelsen, selv om der selvfølgelig fra afdelingens side vil blive taget hensyn til det almindelige krav om alsidighed.

Hvis De altså vil sende et brev til os med angivelse af den eller de personer, som De anser for egnede til opgaven samt nærmere begrunde Deres forslag. Blandt de navne, som bliver os foreslået, vil vi så finde frem til de personer, som i første omgang får tilbuddet. Det skal tilføjes, at tilrettelæggerne til sin tid får honorering efter Danmarks Radios almindelige regler. Må jeg så gøre opmærksom på, at især navne på lægfolk vil have vores interesse.

Og så tillader jeg mig på forhånd at takke Dem for Deres ulejlighed og håber på et hurtigt svar. Forresten skal De naturligvis ikke se bort fra at foreslå Dem selv.

Med venlig hilsen
Mogens Hansen,
kirkemedarbejder og præst.

Seem, 6760 Ribe, 4. januar 1975.
Hr. pastor Mogens Hansen.

Tak for Deres brev af 16. december 1974. Det forekommer mig at være overordentligt uklart og uden nogen definition af opgavens art, hvorfor det er meget vanskeligt at besvare det. Jeg forstår dog, at De vil udnytte "en kirkelig mulighed af hidtil uset format". Mig forekommer det, at en morgengudstjeneste i Danmarks Radio ikke er at opfatte som en kirkelig mulighed, men som en anledning til at lade evangeliet lyde. Det skulle vistnok kunne lade sig gøre uden særlig indsigt i kommunikation og kursusvirksomhed. Jeg forstår endvidere, at det er "den enkeltes kvalifikationer og formodede muligheder, der vil være afgørende for udvælgelsen", men jeg ser ikke, hvortil der kræves kvalifikationer. Er det mon til de evner for "kommunikation", der kan udnytte "en kirkelig mulighed"? Og er det i så fald en rimelig og folkekirkelig forståelse af en morgengudstjenestes indhold og karakter?

Jeg vil ligeud opfordre Dem til at lægge alle disse kirkelige propagandafremstød til side og koncentrere Dem om det, der må være opgaven for Den danske Folkekirke i Danmarks Radio: at lade evangeliet lyde i form af prædiken og salmesang, men uden tilsætning af reklame og kommunikations-fiksfakserier. En ændring af den nuværende liturgiske morgenandagt er tiltrængt. Men med det, De synes at planlægge, kan det se ud til, at arrangementet kommer fra asken i ilden.

Til en sådan evangelisk morgengudstjeneste er jeg selvsagt villig til at yde bistand.

Med venlig hilsen
Søren Krarup.

En kræmmersag?
Radiomanden Mogens Hansen, der har en finger på tidens hektiske puls, har nylig været i kirke. Og den første søndag efter Hellig tre kongers dag lagde han mærke til, at kollekten taler om "tyende". Og det må kollekten ikke efter Mogens Hansens mening, for det er jo utidssvarende. (Kr. Dagbl. 14/1 1975)

Jeg vil ikke strides med Mogens Hansen om et enkelt ord, men da han selv hævder, at sagen er principiel, må man spørge, hvorfor han i særlig grad angriber kollekten. Både epistel, salme og evangelietekst indeholder ord, der i ælde minder om det ord tyende. Forsøget på at hænge kollektens tyende ud som særlig grel viser kun, at der allerede i dette "lille angreb" - som Mogens Hansen beredvilligt indrømmer, at det "selvfølgelig er" - afsløres en stor mangel på omtanke og konsekvens.

Derfor må vi spørge efter holdningen bag angrebet på kirkens gamle sprog. Mon ikke den afslører sig i denne bemærkelsesværdige sætning: "Hvornår får vi fra kirkeministeriet et cirkulære, der forbyder præsterne at anvende kollekter, hvori sådanne ukristeligheder forekommer"?

Hvad mon det er for en puls, radiomanden her har fingeren på? Skulle lovgivningsmagten forbyde ukristelighed ... ? Der var nok et par folk i Danmarks Radio, der i så fald skulle ud at se sig om efter ny stilling. Jamen, det er da for at "hjælpe" præsterne, skriver Mogens Hansen. Tro det, hvem der vil.

Mogens Hansen fortæller endelig om en interessant kollega, han har, der beder således, når kollekten er for gammeldags: "Herre lad dem ikke høre efter i dag". Det er en stille bøn, forstår sig. Uanset det måske er en vits, er der noget afslørende i bønnens form og Mogens Hansens begejstring for denne "morsomme" bøn. For sagen er og var den, det har de gamle kollekter i det mindste begrebet, at kristenbøn bedes på egne vegne. Men det er klart, hvor mediesprog og pædagog har afløst prædikanten, der beder man pædagogisk for "dem".

Her er hele kirkesagen imidlertid endt i et spørgsmål om kundeservice. Men mon dog ikke det i særlig grad er et problem for kræmmere?

Niels Carl Lilleør.