Kortere artikler i Tidehverv - Ordnet alfabetisk efter Forfatterne

Begrundet ønske

Af Majken Frost & sk., Tidehverv, 1995, s.225+227).

På de følgende sider bringer vi et brev til TV2, i hvilket der ønskes endnu et dokumentarprogram om retssikkerheden i Danmark - denne gang om den stadigt mere kompromitterede ombudsmand, hvis virksomhed nu fremtræder som utvetydigt politiske kampagner til opfyldelse af 68-generationens ideologiske mål. Ønsket er mere end begrundet. Tiden er kommet, hvor man må sige om dette altid taktiske, intrigerende, missionerende, lammefromme, falske væsen, at valget står mellem ham og retsbevidstheden.

sk.


 

Et brev

Til Michael Klint
Fak2'eren
TV-2
5000 Odensen

Hornsyld den 10.10.1995

Jeg har med interesse set de to dokumentarprogrammer om henholdsvis Nørrebro 18. maj 1993 og alle magtens mænd i Justitsministerium og Politietat. Det har været tankevækkende sammenhænge, De har fremdraget, - og med glæde har jeg noteret mig, at Grundloven undtagelsesvis er blevet inddraget i en behandling af en trussel mod retssikkerheden i Danmark. Således som det blev gjort i programmet om sammenspisthed mellem den udøvende og dømmende magt.

Jeg ser nu med forventning frem til det tredie Fak2'eren-program, hvori Folketingets ombudsmands rolle i de to sager kulegraves.

Hans Gammeltoft-Hansen var som bekendt forfatter til udlændingeloven af 1983 og repræsenterede det kommissionsmindretal, hvis indstilling til lovens vedtagelse blev fulgt af Folketingets flertal. Hans Gammeltoft-Hansen valgtes siden til Folketingets ombudsmandsembede, hvis kritik af udlændingelovens administration førte til Tamil-sagen.

Af mange, heriblandt Bjørn Svensson ("Ombudsmanden under anklage") og Poul Boeg ("En skarpretters standret"), er Hans Gammeltoft-Hansens habilitet som ombudsmand i udlændingespørgsmål blevet sat under vægtig anklage.

Det må i forlængelse af de to allerede sendte programmer være af betydning, at en sådan anklage undersøges.

Da det af Fak2'erens udsendelser fremgik, at der var personsammenfald i de to behandlede begivenheder (Nørrebro og Tamilsag) bør ombudsmandens forhold til dem begge inddrages i et tredie program.

Kort sagt: var Folketingets ombudsmand inhabil i Tamilsagen, idet han i sin egenskab af ophavsmand til udlændingeloven måtte ansees for at have personlig interesse i administrationen af den, - og er han dermed også inhabil som undersøger af Nørrebro-rapporterne, hvori fra Tamilsagen belastede embedsmænd i flere tilfælde optræder som gengangere?

Med venlig hilsen

Majken Frost.