Af Et brev, Tidehverv, årg. 73, 1999, nr.4, april, s.83.

– ”Baggrunden for min protest (mod at fejre FN's menneskerettighedserklæring) var en lede ved det skandinaviske system overhovedet. To ting er meget fremtrædende: personregistrering og velfærd. Jeg har aldrig oplevet, ja end ikke kunnet forestille mig, en overvågningstæthed som her i Skandinavien. Og det er klart, at velfærd nødvendiggør overvågning. Og det gik op for mig efterhånden (jeg kom til Danmark i 1971), at velfærd er en guddommeliggørelse af staten, en falsk religion, Gud ved alt om os (registrering), og han sørger for os (velfærd). Og det gik også op for mig, at sådan ønsker danskerne det. Der er ingen ond øvrighed, der ønsker at undertrykke befolkningen. Tværtimod, befolkningen ville straffe (ved folketingsvalg) ethvert forsøg på at fjerne et velfærdsgode, dvs. gøre befolkningen mere selvstændig. (Det har Anders Fogh Rasmussen måttet sande.) Rent politisk er velfærd mere et afpresningssystem end et bestikkelsessystem. Og jeg kan ikke se andet end at en dansker, der ønsker at leve i frihed blandt frie mennesker, må fortvivle over sit folk.”