Af K. Olesen Larsen, ikke trykt i Tidehverv.
I 1966 blev K. Olesen Larsens Kierkegaard-arbejder udgivet i de 2 bøger:
a) Søren Kierkegaard læst af K. Olesen Larsen, Bind I: Artikler ...
... mit Åsyn« (Jonas 1,1-2). Kierkegaard er Danmarks Jonas i midten af 1800-tallet. Kierkegaard har, ligesom Jonas, hørt Guds ultimatum. Han rejste sig for at få sine landsmænd til at høre Guds sande Ord ...
Af Knud Lundbek Hansen, Tidehverv, årg. 83, 2009, nr. 5, maj, s.104-113.
Det er væsentligt fra begyndelsen at slå fast, at dette at læse Luther og Kierkegaard sammen næsten virker som at læse en ...
... på liv og død. Det er den Kierkegaard taler om, først og fremmest i sit eget gudsforhold, men også til det som denne artikel handler om, forholdet til Job, Abraham og Isak. Der findes kun een form for ...
Af Søren Krarup, Tidehverv, 1992, s.98-104. Søren Kierkegaard er i udpræget grad dansk forfatter, barn af den egentlige tale og tradition i vort åndsliv. Men toneangivende kræfter i hans kulturelle eftertid ...
... eller skriger, at skal han realisere sin egen mulighed vil facit altid blive 4. Og her starter ræcet. Når Kierkegaard taler om at realisere sig selv for Gud, eller som han også udtrykker det, af yderste ...
Af sk., Tidehverv, 2001, s.53. I 1877 udgav Georg Brandes en bog om Søren Kierkegaard. Den havde eet eneste formål: at forvirre den danske læseverden og ligegyldiggøre Kierkegaards forfatterskab og demontere ...
... på grund af sit hykkelske skin. Og hvis en docent kommer til at læse dette, så docerer han det med". Ordene er Søren Kierkegaards, skrevet i 1854. Foruden at dirre af harme mod den, der holder foredrag ...
Af Johannes Horstmann. Tidehverv, 1966, s.97-105. Götz Harbsmeier, professor i Göttingen, er blevet opmærksom - eller gjort opmærksom - på en tiltagende opposition mod Kierkegaard og den af ham påvirkede ...
... Hævder man, at evangeliet indeholder en konflikt mellem det at leve som kristen og det at leve det ”naturlige” menneskeliv, beskyldes man for manikæisme (jfr. Knud Hansens polemik mod Kierkegaard). ...
... Johannesevangelium og den kirkelige redaktor blev fremstillet som en kendsgerning⁸, Luther og især Kierkegaard blev fremstillet som nogle af de få, der havde forkyndt evangeliet⁹. Til slut i bogen kom ...
... angest for sig selv, opelsker det Phantastiske, for hvilket den saa selv skjælver,” skriver Søren Kierkegaard i Papirerne.
Vi kommer aldrig af med frygten. Den hører med til at være menneske. For de ...
... g to sider: frihed fra og frihed til. Frihed som mangel eller fravær betyder primært, som Kierkegaard skriver, ”Tvangs Fraværelse”21 – at være fri for enhver determination, fri for enhver myndighe ...
... i Jesus Kristus viste sig som den, der forbarmede sig over alle (men gjorde han nu også det?).
Søren Kierkegaard har en anden forståelse af Guds kærlighed. For ham er netop Guds kærlighed grunden til, ...
... skyld. Enhver tanke om et liv efter døden blev set som en flugt fra livet her og nu og fra ansvaret her og nu. Som det for eksempel hed i K. E. Løgstrups Den etiske Fordring vendt mod Kierkegaard: Der ...
... vej til os i Kristus, og der slet ikke er tale om vores vej til Gud.
Hvad der undrer mig, er manglen på bekymring for den ængstede sjæl. Søren Kierkegaard skriver i Sygdommen til Døden, at „Alt ...
... sværd (29/6 kl. 9:00).
Katrine Winkel Holm: Michel Houellebecq (29/6 kl. 15:00).
Agnete Raahauge: Sigrid Undset om det fjerde bud - og det første (29/6 kl. 19:30).
Ove Krüger: Søren Kierkegaar ...
... Ægteskabet i skabelsen, syndefaldet og genoprettelsen. Og om tro og gerninger.
26/6 kl. 19:30 Kristine Krarup Ravn: Kan man bygge kirke på Kierkegaard?
27/6 kl. 9:00 Claus Thomas Nielsen: Værdirelativisme ...
... Forkyndelse er mission!
Christian Langballe: Nationalstaten og den internationale retsorden
Anders Thyrring Andersen: Forførelse og troens tavshed hos Søren Kierkegaard
Henrik K. Frost: Forfølgelsen ...
... engang, som Kierkegaard frygtede, "mængden"; det sande er noget, som - ofte i modstrid med de mest indlysende fakta - bliver dekreteret af en politisk-intellektuel elite, der formelt repræsenterer "mængden", ...